Fægtning er tvekamp med blanke våben; i oldtiden og middelalderen især med sværd, fra omkring år 1500 overvejende med kårde, men også fx dolk, pallask, hellebard, lanse og bajonet har været anvendt. I takt med våbenudviklingen har fægtningen ændret karakter fra at være en kamp på liv og død til at blive en moderne sport.
Fægtning som tvekamp har eksisteret i flere tusinde år. Fra ca. 1190 f.v.t. kendes fra Luxor i Egypten den tidligste afbildning af en fægtekamp af sportslig karakter med omviklede sværd, masker og tilskuere.
Igennem middelalderen udvikledes kampen med blanke våben, samtidig med at de mistede deres betydning i krig på grund af skydevåbnenes indførelse. Denne udvikling og de forskellige skoler er beskrevet i fægtelitteraturen, tidligst kendt i Flos duellatorum in armis, equester, pedester fra 1410. I 1443 udgav den tyske fægtemester Tolhoffer sin Fechtbuch, som omhandler en række forskellige kampformer.
I årene 1588-1608 mistede tusinder af franske adelsmænd livet som følge af duel, og behovet for fægteundervisning uden for det militære regi blev imødekommet af private fægtemestre.
I samme periode udkom adskillige italienske og franske fægtebøger, som kom til at præge udviklingen, fx udgav Christian 4.s italienske fægtemester, Salvator Fabri (1554-1630), i 1606 i København De lo Schermo, overo Scienza d'arme, en af de mest berømte bøger om fægtning.
Efterhånden erstattedes den tunge duel-kårde med den lettere fleuret til træningsbrug, og af hensyn til sikkerheden blev rækkefølgen af angreb, parade og ripost regelsat.
De lettere våben gjorde det muligt at udføre angreb i flere bevægelser, ligesom parader med klingen helt afløste det hidtil eneste forsvar: undvigelse eller parade med dolk eller klæde i venstre hånd. Fægtemasken blev almindelig i slutningen af 1700-tallet.
Inden for fleuret- og kårdefægtning har den italienske og franske fægteskole været dominerende, hvorimod sabel-fægtningens udvikling er knyttet til Ungarn.
Sportsfægtningen i Danmark hentede sin første inspiration i Frankrig, og ikke mindst den franske fægtemester Leonce Mahaut (1875-1950), som i 1901 åbnede fægtesal i København, har præget dansk fægtning.
Den første danske fægteklub blev dannet i 1884, og i 1907 stiftedes Dansk Fægte-Forbund. Det internationale fægteforbund, Fédération internationale d'escrime, FIE, blev stiftet i 1913. Fægtning har været på det olympiske program fra de moderne leges begyndelse i 1896; fra 1924 også damefægtning. Der er blevet afholdt EM siden 1932, som fra 1937 blev udvidet til VM.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.