Aerosoler er små partikler eller dråber, som svæver i luften eller i en anden gas eller væske. Kunstige aerosoler, fx spray fra dåser, bruges bl.a. til hygiejniske og kosmetiske formål.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet aerosol kommer af græsk aero- og forbogstaverne i det latinske solutio 'opløsning', der kommer af solvere 'opløse'.
I atmosfæren omfatter aerosoler et bredt span af partikelstørrelser. Partiklerne udledes naturligt ved erosion, bølgesprøjt, skovbrande, støvstorme og vulkanudbrud – primære partikler – eller dannes i kemiske reaktioner i atmosfæren – sekundære partikler.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.