Vigga Bro er en dansk skuespiller, instruktør og fortæller, der især har sat sit præg på dansk teater gennem sit arbejde med den folkeligt baserede fortælletradition. Hun blev uddannet fra Aarhus Teater i 1961 og markerede sig inden for revy og i komiske roller, før hun fra midten af 1970'erne i en årrække var en del af den kollektive ledede teatergruppen Banden. Hun har ud over forestillinger og film også medvirket i syv tv-julekalendere. Vigga Bro har gennem hele karrieren været fag- og kvindepolitisk engageret.
Vigga Bro er mor til dramatiker Anna Bro, søster til skuespiller Christoffer Bro og faster til hans børn, skuespillerne Anders Peter Bro (f. 1965), Nicolas Bro og Laura Bro.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.