Faktaboks

Lin Utzon
Født
1946

Lin Utzon, f. 1946, dansk designer, datter af Jørn Utzon, søster til Jan Utzon og Kim Utzon. Efter uddannelse på bl.a. Skolen for Brugskunst 1967-70 fik hun eget værksted i 1973. Lin Utzons naturinspirerede, dekorative formsprog har fundet anvendelse i en lang række udsmykningsopgaver, både i Danmark og i udlandet, fx til Volvos hovedsæde i Göteborg (1983) og Kim Utzons domicil for Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service i Kalkbrænderihavnen i København (keramiske fliser, 2000).

Til Jørn Utzons Bagsværd Kirke udførte hun 1975-77 en række tekstiler. Foruden med glas og porcelæn har Lin Utzon arbejdet med scenografi, bl.a. til Det Kongelige Teater.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig