Faktaboks

Joy-Maria Frederiksen
Født
21. maj 1964
Joy-Maria Frederiksen
Joy-Maria Frederiksen til pressemøde om Cirkusrevyen 2023 d. 22. januar 2023.
Joy-Maria Frederiksen
Emil Agerskov/Ritzau Scanpix.

Joy-Maria Frederiksen er en dansk skuespiller, der var knyttet til Det Kongelige Teater i 1992-1995 og siden har været freelance. Det umiddelbare indtryk var en ingenueskikkelse, men allerede som barselkvinden i Holbergs Barselstuen (Det Danske Teater, 1992) viste Joy-Maria Frederiksen en legende humor og en vittig replik, der har båret mange roller i hendes karriere.

Den har rummet roller af alvorligere karakter fx i Suzanne Brøggers Efter orgiet (Det Kongelige Teater på Fiolteatret, 1993) og i Molière og Botho Strauss' Misantropen (Husets Teater, 2001).

Revy og musical

Hendes vid har med voksende slagkraft givet sig udtryk som Maria i Shakespeares Helligtrekongersaften (Grønnegårdsteatret, 2001) og i musicalroller i Frank Loessers Guys and Dolls (Aarhus Teater, 2003) og Irving Berlins Annie Get Your Gun (Det danske Teater, 2004).

Joy-Maria Frederiksen har desuden spillet revy og medvirkede 2008 i Marc Camolettis (1923-2003) farce Boeing Boeing på folketeatret.dk.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig