Faktaboks

James A. Garfield

James Abram Garfield

Født
19. november 1831, Orange, Ohio, USA
Død
19. september 1881, Elberon, New Jersey, USA

James A. Garfield. Farvelagt træsnit.

.

James A. Garfield var en amerikansk politiker for Det Republikanske Parti, og i 1881 var han USA's 20. præsident.

James A. Garfield var fra Ohio og blev i 1859 valgt til statens lovgivende forsamling. I årene 1863-1880 var han medlem af Repræsentanternes Hus.

Valgt til præsidentkandidat

Ved det stærkt splittede Republikanske Partis konvent i 1880 blev Garfield nomineret som kompromiskandidat, og efter 35 afstemningsrunder blev han valgt ind. Samme år vandt han en kneben sejr ved præsidentvalget.

Præsident i syv måneder

Kun fire måneder efter sin tiltræden blev han udsat for et attentat i Washington, D.C., og knap tre måneder senere døde han.

Efter William Henry Harrison, der døde efter blot en måned i præsidentembedet, er Garfield den kortest siddende amerikanske præsident nogensinde.

Forfatningsmæssige problemer

I perioden fra attentatet til James A. Garfields død opstod der forfatningsmæssige problemer vedrørende vicepræsidentens overtagelse af præsidentens funktioner. De blev først løst med det 25. forfatningstillæg i 1967.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig