ytterbium

Ytterbium, grundstof nr. 70; atomtegn Yb. Grundstoffet, der tilhører lanthaniderne, er et blødt, sølvskinnende metal, der reagerer langsomt med luftens ilt og danner ytterbium(III)oxid; med vand danner det brint og ytterbium(III)hydroxid.

Faktaboks

Etymologi
Grundstoffet er opkaldt efter Ytterby gruva på Resarö nær Stockholm.

I 1878 opdagede J.C.G. de Marignac, at det erbium, som C.G. Mosander i 1843 havde indvundet, indeholdt små mængder af et hidtil ukendt grundstof, ytterbium.

Metallisk ytterbium fremstilles af ytterbium(III)klorid ved reduktion med kalium, men fremstilling af rent ytterbium er så svært, at man først i 1953 fik nogenlunde sikker viden om stoffets egenskaber. Ytterbium benyttes i små mængder som tilsætning til stål.

Egenskaber
Nummer 70
Atomtegn Yb
Navn ytterbium
Relativ atommasse 173,04
Densitet 6,966 g/cm3
Smeltepunkt 819 °C
Kogepunkt 1196 °C
Opdagelse 1878 (J.C.G. de Marignac)

Geokemi og mineraler

Ytterbium findes altid sammen med de øvrige sjældne jordarter og hører til den tunge del af gruppen. De højeste indhold findes i yttriumrige mineraler som xenotim og fergusonit. Den kontinentale jordskorpe har et gennemsnitsindhold på 3 g/t ytterbium, og grundstoffet udvindes sammen med de øvrige sjældne jordarter af mineralerne bastnäsit og monazit.

Forbindelser

Ytterbium optræder i forbindelser med oxidationstrin +2 som gulgrønne, stærkt reducerende forbindelser og i +3, hvor forbindelserne er farveløse og stabile. Visse ytterbiumforbindelser anvendes som katalysatorer. Se også lanthanider (forbindelser).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig