Carl Gustaf Mosander, 10.9.1797-15.10.1858, svensk farmaceut, læge og kemiker, professor i kemi ved Karolinska institutet i Stockholm 1832. Hans forskning i lanthanider var inspireret af J.J. Berzelius; i 1839 opdagede han grundstoffet lanthan, i 1842 erbium og i 1843 terbium. I 1839 fremstillede han metallisk cerium ved reduktion af cerium(III)klorid med kalium.