Wienerporcelæn, porcelæn fremstillet på en fabrik, der blev grundlagt 1717 i Wien af Claudius Innocentius du Paquier (d. 1751); efter Meissenporcelæn det ældste i Europa.

Hjulpet af medarbejdere fra Meissen produceredes stel og enkeltdele i et eget formsprog med overglasurdekoration. Fra 1744, da fabrikken blev overtaget af staten, fik produktionen et mere almindeligt rokokopræg, fra 1784 slog nyklassicismen igennem.

Fabrikken ophørte 1864. Fra 1744 var dens mærke det østrigske våben "Bindenschild".

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig