Walisisk er et keltisk sprog. Det udgør sammen med bretonsk og kornisk den britanniske sproggruppe.

Faktaboks

Også kendt som

kymrisk, cymraeg

Walisisk, der hovedsagelig er opdelt i nordlige og sydlige dialekter, er førstesprog for ca. 20 % af befolkningen i Wales, også selvom sproget efter foreningen med England i 1536 var under både politisk og socialt pres fra engelsk sprog og kultur. Walisisk tales i nutiden især i den nordvestlige region Gwynedd, men også i den øvrige del af Wales, og sproget stod i anden halvdel af 1900-tallet styrket i undervisning og medier.

Historie

Walisisk er en fortsættelse af det keltiske sprog, der taltes i romertiden. De tidligste trin, ur- og oldwalisisk (ca. 600-1200), kendes fra navne og enkelte sætninger i latinske tekster af juridisk og historisk art. Fra middelwalisisk (ca. 1200-1500) eksisterer en rig litterær overlevering, bl.a. sagnsamlingen Mabinogion fra ca. 1300. Nywalisisk (ca. 1500-) er i den første del af perioden især kendt gennem lyrik og religiøs litteratur.

Lyd

De vigtigste lydændringer i forhold til fælleskeltisk er som i irsk bortfald af stamvokaler og nominalendelser i tryksvag stavelse, såkaldt synkope, fx gwyn 'hvid, lys', af keltisk vindos og llan 'helligt område, kapel', af landa 'område', jf. den romerske garnisonsby Vindolanda ved Hadrians Mur. Andre karakteristiske lydlige træk er begrundet i konsonantændringer i forlyd (mutation). Trykket ligger på næstsidste stavelse.

Skrift

Retskrivningen er fonematisk; særlige skriftformer er w for [w] eller [u], y for [ə] eller [i], rh for ustemt [ʁ], ll for ustemt [l], dd for [ð], th for [θ], f for [v] og ff for [f].

Morfologi

Verbalbøjningen har bevaret den indoeuropæiske formrigdom, men benytter tillige et system af omskrevne former med bod 'være' og gwneud 'gøre', jf. walisisk for 'jeg løber':

rydw i 'n rhedeg
er jeg i løb

Substantiver bøjes i tal, men ikke i kasus, og genitiv angives ved efterstilling; også attributive adjektiver er efterstillede.

Syntaks

Ledstillingen er den fælleskeltiske VSO, dvs. først verbalet, så subjektet og derefter øvrige led, her præpositionen yn ('n) 'i' med et verbalsubstantiv som styrelse.

Mutationen af konsonanterne, fx fra ustemt til stemt lyd eller fra klusil til frikativ eller nasal, er blevet grammatikaliseret til angivelse af bl.a. køn og syntaktisk relation, fx llan Fair [hlanvair] 'Maries kapel', hvor Fair er muteret af Mair, fordi llan er femininum. Andre eksempler på mutation er gwelodd ci, egentlig 'en hund så', over for gwelodd gi '(en eller anden) så en hund' og y dyn a welodd ci 'den mand, som en hund så', hvor skift fra gw til w er fremkaldt af det relative pronomen a, samt y dyn a welodd gi 'den mand, som så en hund', hvor skift fra c til g angiver objekt ved finit verbal.

Ordforråd

Både det traditionelle sprog og det moderne cymraeg byw 'levende walisisk' har et nuanceret ordforråd præget af dels mange direkte lån fra latin, fx ffenestr, af latin fenestra 'vindue', og i nyere tid fra engelsk, fx siop, af engelsk shop 'butik', dels oversættelseslån som rhagenw 'pronomen', af rhag 'i stedet for' og enw 'navn'.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig