vornedskab

Vornedskab betød særlige forpligtelser, der fra slutningen af 1400-tallet påhvilede bønderne på Sjælland, Møn og Lolland-Falster: Den enkelte mand kunne herefter ikke uden godsejerens tilladelse forlade det gods, som han var født på.

Faktaboks

Etymologi
1. led af ordet vornedskab kommer af glda. warthnath 'værn, beskyttelse', afledn. af warthæ 'bevogte, beskytte'.

Godsejeren fik ret til at pålægge bonden at fæste en gård eller et hus uanset ejendommens stand, og uanset om den pågældende i forvejen havde fæstet en gård. Hvis en person rømmede fra godset, kunne godsejeren med domstolenes hjælp tvinge den pågældende tilbage, fra 1542 dog ikke, hvis vedkommende havde boet i en købstad i mere end tre år. Man kunne desuden købe et frihedsbrev af godsejeren.

Vornedskabet i Danske Lov

En mere præcis udformning af vornedskabet kendes først fra Christian 5.s Danske Lov fra 1683, men systemet havde gradvis udviklet sig i de forudgående 200 år. Dets vigtigste funktion var at sikre godsejerne tilstrækkelig arbejdskraft til bøndergårdene og til hoveri på hovedgårdsmarken.

I modsætning til livegenskabet i Østeuropa, Tyskland, Slesvig og Holsten var bønderne under vornedskabet retligt frie. De kunne ikke købes og sælges af godsejere bortset fra ved handel med gårde eller huse. I lighed med livegenskabet gjaldt vornedskabet hele livet.

Ophævelsen af vornedskabet

Både Christian 2. og Christian 4. forsøgte at ophæve vornedskabet, men måtte opgive pga. modstand fra en stor del af rigsrådet, hvis medlemmer alle var storgodsejere. I 1696 ophævedes vornedskabet dog på Møn, og efter megen kritik afskaffedes det i de øvrige egne ved Forordning af den 21. februar 1702.

I realiteten var dets funktion blevet overtaget af landmilitsen, som var oprettet året forinden. De unge værnepligtige af bondestanden skulle herefter have godsejerens tilladelse til at flytte, en praksis, der blev indskærpet med indførelsen af stavnsbåndet i 1733.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Landbohistorie

Per Grau Møller
Lektor, lic.phil., Syddansk Universitet