Vitalisme er teorien om, at man ikke udtømmende kan forklare organisk liv på baggrund af fysisk-kemiske lovmæssigheder, men at en ikke-materiel, åndelig livskraft må inddrages i forståelsen (se enteleki).

Faktaboks

Etymologi
Ordet vitalisme kommer af latin vitalis 'livgivende', af vita 'liv', og -isme.

Opfattelsen, der går tilbage til Aristoteles, fik ca. 1800 en opblomstring med den tyske romantiks naturfilosofi, fx Schelling og Goethe.

I en bred metafysisk betydning kan filosoffer som Friedrich Nietzsche og Henri Bergson betragtes som vitalister (se élan vital).

De forsøg, hvormed den tyske biolog Hans Driesch (1867-1941) eksperimentelt ville bevise vitalismen, må ses som en reaktion på materialismen sidst i 1800-tallet. Drieschs resultater kan fuldt ud forklares af molekylærbiologien, og moderne biologi afviser generelt vitalismen til fordel for en mekanisk naturopfattelse.

I nutiden optræder vitalismen især inden for antroposofi og det hermed forbundne biodynamiske jordbrug.

Vitalistisk kunst

Vitalistisk kunst er en tendens især inden for billedkunsten i perioden omkring 1890-1940. Vitalismen er ikke nogen egentlig stilretning, men en holdning, der påvirker både naturalister, symbolister, impressionister og andre med sin dyrkelse af natur og menneske, krop og sundhed.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig