Mekanisk naturopfattelse, den opfattelse, at naturen kan beskrives som en stor maskine, og at alle naturfænomener, fx også biologiske fænomener, kan reduceres til mekaniske processer.

I 1600-tallet afløstes renæssancens animistiske natursyn af den mekaniske naturopfattelse, hvis hovedfortalere var Thomas Hobbes, Pierre Gassendi, René Descartes, Baruch Spinoza og Robert Boyle.

Hvor naturen ifølge et animistisk natursyn må forstås i analogi med en skabende, besjælet organisme, forstås den ifølge den mekaniske naturopfattelse som et livløst system af materielle partikler underkastet undtagelsesløse mekaniske love.

Herved fraskrives naturen evnen til at skabe og bliver, ifølge Boyle, ikke en konkurrent til den guddom, der ene af alt er skabende. Boyle kunne derfor argumentere for, at den mekaniske naturopfattelse er i fuld overensstemmelse med den gammeltestamentlige naturopfattelse.

Den mekaniske naturopfattelse bliver til en mekanisk materialisme, hvis bevidstheden opfattes som en del af naturen. Dette sker hos Hobbes, men ikke hos Descartes.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig