Ventil, lukke- eller reguleringsmekanik for luftarter eller væsker, som strømmer i rørledninger eller slanger. Ventiler anvendes i mange forskellige sammenhænge og udformninger inden for fx væskeledning samt pneumatik- og hydrauliksystemer.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet ventil kommer af mlat. ventile 'sluse', afledn. af lat. ventus 'vind'.
De udføres i reglen af metaller som stål, kobber eller aluminium eller i støbejern, plast eller en kombination af flere materialer. Almindeligvis opdeles ventiler i tre hovedgrupper, der benævnes sædeventiler, skydeventiler og haner.
Sædeventiler består i deres simpleste form af et ventilhus med en tætningsflade, mod hvilken en ventilkegle eller en plan skive kan spændes via en ventilspindel; herved reguleres gennemstrømningen. Tætningen udføres normalt, ved at ventilkeglen og ventilhuset er konisk udformet, så de presser mod hinanden.
En anden mulighed er at udforme ventilen med en tætningsring påmonteret ventilkeglen. Forskellige sædeventiltyper er fristrømsventilen, som er udformet med skråtstillet spindel med henblik på minimering af tryktab, kontraventilen, hvor strømningen kun kan ske i én retning via indbyggede klapanordninger, og sikkerhedsventilen, hvor trykket i rørledningen ikke må overstige en fastsat grænse; trykket reguleres ved at indbygge en spiralfjeder eller en vægtstangsarm i ventilhuset, således at ventilkeglen kun kan åbnes og igen lukkes ved et vist tryk (ved at fjeder- eller vægtstangsbelastningen overvindes).
Endelig kan nævnes svømmerventilen til vandbeholdere, reduktionsventilen til dampanlæg og nåleventiler, som anvendes, hvor der er behov for finregulering af gennemstrømningen. I centralvarmeanlæg anvendes shuntventilen til at blande det varme vand fra kedlen med returvandet fra anlægget. De fleste ældre vandhaner er udformet som sædeventiler.
Skydeventiler er udstyret med et lukkespjæld (skyderen), som via en ventilspindel aksialt reguleres ind eller ud i ventilens topstykke, hvorved gennemstrømning tillades. Skydeventiler inddeles normalt i kileskydeventiler og parallelskydeventiler; førstnævnte er den simpleste og billigste at fremstille. Skydeventiler anvendes næsten udelukkende på rørledninger med høje tryk og temperaturer samt på olie- og gasledninger.
Haner er udstyret med en gennemboret, drejelig told, som ved den rette position tillader gennemstrømning; tolden drejes vha. en hanenøgle. Andre hanetyper kan være kuglehanen, hvor tolden er kugleformet og holdes fast vha. pakningsringe. Afhængigt af hane- og rørdimensioner kan haner udformes med gearudveksling eller elektromotor til aktivering af hanen. Haner anvendes til aftapningsarmaturer som fx gas- eller afbrydningshaner.
Andre ventiltyper er fx stempelventilen, som er en ventil uden sæde og kegle, idet disse er erstattet af pakningsring og stempel. Butterflyventilen har et drejeligt spjæld, som kan tværstilles og derved spærre for gennemstrømningen. Ventiler anvendes også som sikringsventiler, fx i sprinkleranlæg, hvor aktivering sker ved temperaturstigning, eller omvendt til lukning af gennemstrømning (smeltesikringsventil).
Inden for pneumatik og hydraulik anvendes ventilblokke til at sammensætte flere ventiler til et system via kanaler udformet i blokken.
En del musikinstrumenter er også forsynet med ventiler, fx blæseinstrumenterne trompet og horn; ældre instrumenter havde ofte drejelige butterflyventiler, mens nyere instrumenter benytter stempelventiler.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.