Horn. Henning Hansen, solohornist i Danmarks Radios Symfoniorkester, i den karakteristiske stilling med højre hånd i lydstykket på et valdhorn.

.

Horn, læbeblæseinstrument, overvejende med kegleformet rør (konisk boring), hvis navn skyldes ligheden med visse dyrehorn. Instrumentet kendes i mange kulturer og fremstilles af forskellige materialer: træ (alpehorn), bronze (lur), bark, konkylier, elefanttænder o.a.

I snævrere betydning er horn eller valdhorn et orkesterinstrument af messing. Mindre horn af dette eller et andet metal blev i 1600-t. anvendt til signalgivning, især ved jagt, og længere instrumenter med et større toneomfang blev gradvis indført i kunstmusikken. I midten af 1700-t. opdagede den tjekkiske hornist Anton Joseph Hampel (ca. 1710-71), at man ved at placere hånden forskellige steder i klangstykket kunne "bøje" naturtonerne og derved frembringe alle toner (dog med en ret uens karakter); samtidig skiftede klangen fra lys til mørk. Et horn forsynet med udskiftelige forlængerbøjler, det såkaldte inventionshorn, opfundet ligeledes af A.J. Hampel i 1750'erne, kunne spille i forskellige stemninger (tonearter). I løbet af 1800-t. blev instrumentet udstyret med ventiler, og F-stemningen blev den mest almindelige; dog anvendte man også horn i B, der var mere sikre til de høje toner. Senere er man i vid udstrækning gået over til at anvende dobbelthorn, der med en ventil kan skifte mellem F- og B-stemning; der er også bygget tripelhorn, der kan veksle mellem F-, B- og høj F-stemning. Den såkaldte wagnertuba er et mørktklingende horn i oval tubafacon med stor boring (rørdiameter) og opadvendt klangstykke; den blev foreskrevet af Richard Wagner til bl.a. Nibelungens ring.

Hornets bløde klang gør det velegnet til spil med andre orkesterinstrumenter, både strygerne og de forskellige andre blæsertyper. Siden 1700-t. anvendes det alene eller i par i forskellige orkestertyper, bl.a. i flere af J.S. Bachs kirkekantater. Siden anden halvdel af århundredet har det haft fast plads i symfoniorkesteret, hvor antallet i begyndelsen af 1800-t. blev udvidet fra to til fire, opdelt i to par med hver sin stemning, hvilket gav flere toner til rådighed. Desuden optræder hornet i bl.a. harmoniorkestre og blæserkvintetter. Som soloinstrument anvendes hornet i koncerter af komponister som Mozart, C.M. von Weber og Richard Strauss.

Betegnelsen horn bruges også som slangudtryk for alle messingblæseinstrumenter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig