En vaskemaskine er en maskine til rengøring af tekstiler. De fleste moderne vaskemaskiner er frontbetjente og består af en liggende, roterende tromle, der regelmæssigt skifter rotationsretning. Vaskevandet tilsættes et vaskemiddel, varmes op og tvinges ved den roterende bevægelse til at strømme gennem tekstilerne, så snavs og urenheder fjernes.

Topbetjente vaskemaskiner fungerer ved, at en rotor eller en vinge drejer vandet rundt i et kar. I industrimaskiner benyttes i nogle tilfælde komprimeret luft til at sætte vandet i bevægelse. De nyeste vaskemaskiner kan programmeres, så en elektronisk styring sørger for, at man kan vaske tøj efter de vaskeanvisninger, tøjet er forsynet med.

Typer af vaskemaskiner

Vaskemaskiner findes i mange forskellige størrelser og typer til brug i tekstilindustrien, vaskerier og private husholdninger.

De tidligste vaskemaskiner fra ca. 1850 blev drevet ved håndkraft eller damp. Elektrisk drevne vaskemaskiner med en motor monteret under et trækar kom frem i ca. år 1900.

I Danmark kunne man købe elektriske vaskemaskiner fra 1920'erne, og flere danske firmaer har produceret vaskemaskiner med navne som Vølund, Ferm, Haka, Nilbro og Simplex.

Udbredelsen af vaskemaskiner

Fra ca. 1950 anskaffede flere og flere danske husholdninger en vaskemaskine. Ofte oprettedes små andelsvaskekredse, hvor seks til otte familier i fællesskab anskaffede en vaskemaskine. Der etableredes også mange små, selvstændige vaskerier, som senere blev selvbetjente, som såkaldte møntvaskerier.

Med vaskemaskinen som hjælpemiddel, hyppigt tøjskift og øget brug af syntetiske tekstiler steg behovet for vask. I år 2000 blev der således vasket fire til fem gange så meget tøj som i 1950, og tre ud af fire danske husholdninger havde da deres egen vaskemaskine. I de senere år ligger andelen af husholdninger, der har deres egen vaskemaskine, på ca. 80 %.

Tørring af tøjet

Når det våde tøj skal drænes for vand, foregår det ved centrifugering. Vaskemaskiner har denne funktion indbygget og fås i forskellige kvaliteter. Det stiller krav til opbygningen af vaskemaskinen at opnå en restfugtighed på kun 44 %. En normal vaskemaskine kan typisk fjerne højest 50 % af fugten, og de billige maskiner vil give tøjet en restfugtighed på op til 60 %.

Tørring af tøjet kan efterfølgende ske i en tørretumbler, som fås som en separat enhed eller indbygget i vaskemaskinen. Dette kræver imidlertid megen energi. Det optimale er derfor at bringe restfugtigheden ned ved at centrifugere tøjet flere gange, og derefter tørre tøjet ved at hænge det op.

Dosering af vaskemiddel

De tre væsentlige krav til dosering af vaskemiddel er vægten af tøjet, hvor snavset det er, og hvor meget kalk der er i vandet. Ved en for lille dosering bliver tøjet ikke rent, og ved overdosering giver det forurening i kloakkerne.

Et af parametrene for en korrekt dosering er kalken i vandet, som binder sæben. Denne kalksæbe vil sætte sig på vaskemaskinens varmelegeme og med tiden ødelægge varmelegemet. En løsning kan være at anvende vaskepulver med fosfor, som binder kalken og fører den ud af maskinen med vaskevandet. Dette giver dog en fosforforurening, som skal fjernes af rensningsanlægget.

Før i tiden, hvor vaskemiddel var en større udgift for husholdningerne, benyttede man det væsentlig billegere soda sammen med vaskepulveret til at binde kalken. Dermed kunne man reducere mængden af vaskemiddel.

Enzymer i vaskemiddel

I dag er vaskemiddel meget mere end blot sæbe og kan erstatte fx kogevask, som benyttes til særligt snavset tøj. Dette skyldes, at vaskemiddel tilsættes enzymer. Disse fungerer som en booster, der er designet til at nedbryde proteiner, stivelse og fedt. Enzymer virker samtidig ved lavere temperaturer, så man kan vaske effektivt helt ned til 30°C.

Enzymer har nogle få bivirkninger, som opleves, hvis man har ekstra sensitiv hud. I dette tilfælde, eller hvis man har brug for at vaske ved meget høje temperaturer pga. at tøjet er forurenet med fx opkast eller afføring, må man anvende et vaskemiddel uden enzymer.

En anden bivirkning er, at enzymer kan angribe vaskemaskinen på grund af en indvendig belægning. For at undgå dette samt at forhindre, at vasketøjet tilføjes en dårlig lugt, bør vaskemaskinen afkalkes med mellemrum, og der skal periodisk køres et renseprogram med en særlig bakteriedræbende væske. Alternativt kan man køre en kogevask, hvor der tilsættes 1 dl klor i sæbebeholderen. Sæbeholderen kan også tages ud og vaskes, fx i opvaskemaskinen, hvorved bakterier fjernes.

Anbefalinger til vask

Her følger anbefalingen fra branchen om en energirigtig vask med vaskemiddel tilsat enzymer:

15-20°C: T-shirts, bluser, bukser og andet tøj, som man normalt ville vaske ved 30-40°C. Koldvask er som regel fint, medmindre tøjet er meget beskidt eller man har haft tøjet på, mens du var syg. Brug ikke reduktion af vasketid eller vandmængde. Anvend vaskemiddel, der er beregnet til koldvask.

30-40°C: T-shirts, bluser, bukser og tøj, som er snavset. Skru eventuelt ned på 30°C, hvis tøjet ikke er meget beskidt. Test af vaskemidler til kulørt tøj viser, at fedtpletter kan opløses ved 40°C.

Eco 40-60°C: T-shirts, bluser, bukser og andet tøj, som kan klare 40-60°C, og som er normalt beskidt. Tøjet bliver vasket ved laveste temperaturer, fx er vandet ofte under 40°C og kan være helt ned til 25°C, når man vælger dette program på maskinen.

60°C: Sengetøj, håndklæder, undertøj, karklude og tøj, der kan indeholde bakterier eller støvmider.

80°C: Tøj og tekstiler med rester af opkast eller diarré.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig