Varieté. Korpiger optræder med et større danseoptrin i Scala-Revyen, København, 1924. Mens Frede Skaarup var direktør for Scala 1912-27, blev der opsat en række rigt udstyrede revyer med bl.a. overdådige optrin. Han introducerede korpiger, der i for den tid dristige kostumer med danseoptrin skulle underholde mellem de vekslende revynumre.

.

Varieté er teater med underholdning bestående af indbyrdes uafhængige numre. Siden 400-tallet f.v.t. har man kendt til en blandet underholdningsform med bl.a. musikere, dansere, akrobater og kvindelige jonglører; denne form fik dog først sit navn i Frankrig i begyndelsen af 1860'erne, samtidig med at amerikanerne introducerede den tilsvarende variety i USA.

Faktaboks

Etymologi

Af fransk varieté 'afveksling'

Frem til 1. Verdenskrig var genren en af de mest populære i den vestlige verden, men forestillingens numre afhang i høj grad af det enkelte lands tradition for underholdning. I England gjorde man music-hall-genren med dens mange slagfærdige sange mere acceptabel for det bedre borgerskab ved i stedet at kalde den variety. I USA gik man bort fra navnet variety til fordel for såkaldt vaudeville med en blanding af kontant komedie, mini-musicals og mere cirkuspræget artisteri; den amerikanske vaudeville har dog ingen lighedspunkter med den franske teaterform vaudeville.

Den italienske varieté knyttede sig i særlig grad til cirkus, mens den spanske blev domineret af folkloristisk dans og sang. I Frankrig delte varietéen sig mellem stilen fra sangcaféerne, der lagde sig tæt op ad kabareten, og stilen fra music-hallen, der var en mere udstyrs- og showpræget udgave af det engelske forbillede. I Tyskland havde man Singspielhalle og Tingeltangel samt en cirkusvarieté og en spektakulær varieté. Efter 1. Verdenskrig vandt filmen for alvor frem og forårsagede mange varietéers lukning.

Varieté i Danmark

I Danmark fik varietéen sit gennembrud i 1880'erne, hvor den fortrængte de ellers så populære sangerindepavilloner. Det skete samtidig med, at revyen oplevede et meget stort opsving, og for at imødegå konkurrencen indgik revyen gradvis alliance med varietéen og optog dens mest showprægede og udstyrsmæssige sider i sine forestillinger. Det kom især til udtryk 1912-30 i Scala i København, der bevidst ønskede at leve op til de øvrige metropolers prangende varietéudbud. I 1892 forsøgte bl.a. Holger Drachmann at introducere den litterære varieté, hvilket ikke lykkedes, men til gengæld udvikledes den litterære kabaret.

Varietéen fortsatte som fast institution i det danske underholdningsbillede frem til begyndelsen af 1970'erne med bl.a. Lorry og Tivolivarietéen (se Tivoli Revyen), hvor Preben Uglebjerg som konferencier introducerede en række internationale stjerner, men den døde så ud i takt med det voksende underholdningsudbud i tv.

I 2020 blev Tivolivarietéen genindført med eget orkester og Rasmus Botoft som vært.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig