revy

Revy. Korpiger klædt som badenymfer i forestillingen Kamæleonen på Fønix Teatret 1922. På de danske revyscener lanceredes indslag med korpiger i slutningen af 1800-t., hvor Nørrebros Teater var blandt de første. Senere var især Scalarevyerne berømte for deres korpiger (1912-30).

.

Cirkusrevyen. Holdet bag Cirkusrevyen 2007; fra venstre Henrik Lykkegaard, Lisbet Dahl, Ulf Pilgaard, Ditte Hansen og Andreas Bo Pedersen.

.

Artikelstart

Revy, teaterforestilling bestående af sang- og dansenumre, monologer og sketch, som hver for sig eller kædet sammen af et spinkelt handlingsforløb er humoristiske og satiriske kommentarer til aktuelle forhold og kendte personer.

Faktaboks

Etymologi
Ordet revy kommer af fransk revue 'gennemgang, gensyn', afledning af revoir 'gense, efterse', latin revidere.

I antikken var Aristofanes' komedier en form for revyer eller revykomedier med deres satiriske behandling af samtidens begivenheder. I middelalderens fastelavnsfarcer kunne en række mennesketyper "passere revy" på satirisk vis.

I 1720'erne blev de første revues de fin d'année ('tilbageblik ved årets afslutning') præsenteret af italienske komedianter på de parisiske markeder; teksterne, der blev sunget til tidens kendte melodier, var aktuelle, gerne politiske kommentarer.

I 1830'erne nød genren stor popularitet i Paris; den svenske forfatter og teaterdirektør August Blanche overværede sådanne stykker og tog idéen med sig til Stockholm. Her opsatte han 1845 revyen 1844-45, "et scenisk trylleri". 1849 dukkede revygenren op i Danmark og har siden haft publikums interesse; se Danmark - revy.

I modsætning til det øvrige Europa har de fleste teatre i Danmark lukket i sommerhalvåret, og traditionelt optræder mange skuespillere i såvel de store revyer, fx Cirkusrevyen og Tivolirevyen, som de mange revyer rundt omkring i landet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig