August Blanche, 1811-1868, svensk forfatter, uddannet jurist, derefter journalist og politiker i den tidlige liberalisme. Blanche skrev skuespil og romaner, men især som novellist gav han fint detaljerede billeder af svensk samfundsliv midt i 1800-t. Blandt hans Bilder ur verkligheten 1-4 (1863-65) er især Hyrkuskens berättelser kendte og elskede for deres realistiske skildringer af livet højt og lavt i det indre Stockholm, fremstillet med selvkendskabets intimitet og lokalfarve. Han indledte dermed en karakteristisk moderne tradition af svensk hovedstadsskildring, videreført af bl.a. Strindberg, P.A. Fogelström og Per Wästberg.