Cirkusrevyen

Cirkusrevyen. Holdet bag Cirkusrevyen 2007; fra venstre Henrik Lykkegaard, Lisbet Dahl, Ulf Pilgaard, Ditte Hansen og Andreas Bo Pedersen.

.

Artikelstart

Cirkusrevyen, dansk revy med tilhørssted i et telt på Bakken, åbnet i 1935 på initiativ af bl.a. Osvald Helmuth. Bredt anlagt traditionel underholdning med revystjerner og dansenumre har fra begyndelsen været karakteristisk for revyen. Dirch Passers optræden i teltet fra 1967-74 betød en storhedstid. I 1978 rykkede Volmer-Sørensen ind og lavede gedigen underholdning uden de helt store stjerner.

Som Cirkusrevyens kunstneriske leder, instruktør og topnavn de fleste somre siden 1985 har Lisbet Dahl i en showpræget stil genoptaget de stjernespækkede revyer med farvestrålende danseindslag, uden dog at negligere den krasse satire.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig