Lisbet Dahl

Lisbet Dahls friske tone og gåpåmod, humoristiske sans og en vis portion frækhed gjorde hende til et oplagt match for revygenren. Hun debuterede i revyen Rottefælden i 1972, og siger selv, at fra da af var hun ikke var i tvivl: "Det var dét her, jeg skulle". Da hun en aften året efter så Cirkusrevyens daværende direktør, Preben Kaas, blandt publikum, gik hun hen til ham og spurgte, om ikke han skulle engagere hende til næste års Cirkusrevy?

Preben Kaas var enig med Lisbet Dahl i, at hun hørte til på Bakken. Hendes første Cirkusrevy var i 1974. Her optrådte hun blandt andet med nummeret Små bitte skridt, som i mange år blev en slags signaturnummer for hende. Det store folkelige gennembrud kom dog i 1976 med en vise om en af datidens mest omtalte og kendte kvinder, slangepigen Anniqa (f. 1950).

I 1981 var en af de mest omtalte forestillinger musicalen Milord om den franske sangerinde Edith Piaf. I rollen som den skrøbelige og samtidig neurotisk desperate kunstner greb Lisbet Dahl publikum og tog dem igennem hele følelsesregistret. Forestillingen blev en stor personlig sejr for Lisbet Dahl, der siden har taget livtag med flere andre både virkelige historiske og fiktive kvinder. Det gælder fx den skotske dronning Marie Stuart, som hun i 1998 med sine egne ord spillede som "en magtliderlig møgkælling" i dramatikeren Schillers stykke af samme navn og den fiktive, men meget genkendelige Shirley Valentine (1988) i Willy Russells (f. 1946) monolog. Stykket handler om en ellers humoristisk indstillet husmor, der er blevet usynlig i sit eget liv og kørt træt af familien, som hun til sidst overrumpler ved at forlænge sin ferie i Grækenland til evig tid. Rollen blev så stor en succes, at den har fulgt Lisbet Dahl igennem flere år, sidst i år 2000 på Privatteatret

Privatteatret var i mange år Lisbet Dahls foretrukne vinterscene. Indtil teatret lukkede i 2007 spillede hun her med i en række kendte og publikumselskede komedier som Noel Cowards Faldne engle (2001) og den berømte fuldemandsfarce Den grønne elevator, som Lisbet Dahl i 1994 både instruerede og spillede den kvindelige hovedrolle Blanny i. I 2014 instruerede hun den igen til succes i Glassalen i Tivoli med en træfsikker fornemmelse for farcens virkemidler, med Bodil Jørgensen og Tommy Kenter i hovedrollerne.

Lisbet Dahl blev i 1977 gift med Preben Kaas, og ved at følge hans arbejde i Cirkusrevyen lærte hun, hvordan man instruerer en revy. Det kom hende til gode, da hun i 1985 blev spurgt om at instruere og dermed redde den synkende Cirkusrevy. Hun havde både spillet med i og instrueret andre revyer, og havde ikke mindst været en bærende faktor for Tivolirevyens succes i flere sæsoner. Men fra 1985 har hendes navn været uløseligt forbundet med Cirkusrevyen. "Hvor der er en Bakke er der en Dahl", som det hed om Cirkusrevyen i mange år.

I teltet på Bakken har hun som instruktør og kunstnerisk hovedkraft været med til at sætte en retning for den moderne, veltilrettelagte lagkagerevy. Med lige dele skarp politisk satire, globalt udsyn og bred folkelighed sat i ørehængende musikalsk ramme har revyen gang på gang slået salgsrekorder. På scenen har Lisbet Dahl samtidig gjort plads til nye navne og en talentudvikling, som har været af væsentlig værdi for hele den danske revy.

Da Lisbet Dahl stoppede som instruktør og førstedame i Cirkusrevyen i 2022, tog hun den vej, hun så ofte har taget: Fra Bakken til Tivoli. I 2023 og 2024 har hun været primus motor i en genoplivning af den klassiske Tivolirevyen. Hun måtte dog trække sig kort inde i spilleperioden af revyen i 2024 på grund af helbredsproblemer.

Den væsentligste del af Lisbet Dahls karriere og hendes vigtigste roller har været på scenen. Her har hun haft en tæt og ægte kontakt med det publikum, hvis engagement er helt essentielt for især den komiske og satiriske scenekunst.

Det er dog også blevet til utallige filmroller i løbet af hendes lange karriere. I begyndelsen især i den sidste store bølge af danske folkekomedier, der primært var båret oppe af tidens stjernekomikere som Preben Kaas, Jørgen Ryg og fra den unge generation, Lisbet Dahl. Især de to drukkomedier om Julefrokosten (1976) og Firmaskovturen (1978) på Simonsens Bijouterifabrik er blevet moderne klassikere. Siden er det blevet til roller i et mere bredspektret udvalg af film fra familiefilm som Tre engle og fem løver (1982) efter Bjarne Reuters roman til det alvorlige historiske drama Du som er i himlen (2022). I flere omgange var Lisbet Dahl også selvskreven på holdet i DR's tv-satire, ofte sammen med Claus Ryskjær og Ulf Pilgaard, som hun i de år også var tæt forbundet med på teatret og i revyerne.

Den mest fremtrædende rolle udenfor scenen har dog været i tv-serien Sommer (2008). Her viste Lisbet Dahl, hvor fintmærkende en karakterskuespiller hun også er, i det stærke og usentimentale portræt af lægehustruen Sophia. En kvinde, der er hårdt mærket af sin mands demenssygdom, samtidig med at hun skal agere samlende kraft i en familie, der er på vej i opløsning sammen med patriarken.

Lisbet Dahl har modtaget de fleste af de helt store teaterpriser herhjemme. Hun fik allerede i 1983 Henkelprisen for sin rolle som Edith Piaf. I 2013 fik hun Wilhelm Hansen Fondens Hæderspris, og modtog ligeledes hædersprisen ved uddelingen af Årets Reumert i 2016. Siden 2000 har hun været Ridder af Dannebrog.

Hun udgav i 1999 sine erindringer At overkomme livet, i samarbejde med Karen Thisted (1946-2020), som blev fulgt op af Lisbet Dahl - Undskyld jeg blander mig (2017) skrevet i samarbejde med Jakob Steen Olsen og Rikke Rottensten (f. 1966).

• Cirkusrevyen
• dansk teater
• dansk revy

• Lisbet Dahl