vandføring

Vandføring, det vandvolumen, der pr. tidsenhed passerer igennem et givet tværprofil vinkelret på strømretningen i et vandløb.

Vandføringen, der ofte angives Q, kan bestemmes ved at gange tværsnitsarealet (m²) med middelhastigheden (m/s) og opgives i l/s eller m³/s. Strømhastigheden er nul ved bund og bredder og størst i midten, nær overfladen. Middelhastigheden bestemmes derfor ud fra målinger af hastigheden i en række punkter, målt med en såkaldt propelstrømmåler, hvor strømmen drejer en propel, som er forbundet med et tælleværk. Antallet af omdrejninger pr. tidsenhed er proportionalt med strømhastigheden. Vandføringen kan for små vandvolumener bestemmes direkte ud fra en opsamling af vandet i et måleglas i løbet af en bestemt periode. For simple tværsnitsformer, fx trekantede, kan vandføringen bestemmes alene ved måling af vandstanden.

Ovennævnte målinger giver vandføringen til et bestemt tidspunkt, nemlig måletidspunktet. En kontinuert registrering af vandføringen kræver mange målinger. Normalt etableres der en empirisk sammenhæng mellem vandstand og vandføring. Når denne er fundet, kan vandføringen bestemmes ud fra kontinuerte målinger af vandstanden.

Middelvandføringen i Danmarks vandrigeste å, Skjern Å, er ca. 30 m³/s, mens den for verdens største flod, Amazonas, ved udmundingen i Atlanterhavet er ca. 180.000 m³/s.