Valsemølle, formalingsmaskine, hvori gods bearbejdes imellem et eller to par valser. Valserne i hvert par kan rotere med forskellige hastigheder, hvorved godset rives, samtidig med at det knuses. Valsemøller anvendes især ved forarbejdning af korn, foder og cement.

Faktaboks

Etymologi
Ordet valse kommer af tysk Walze 'cylinder', i ældre tysk også 'omvandren', af walzen 'dreje (sig)'.

Ved formaling af korn til mel (se mølleri) kan det første par valser være riflede, sådan at de giver en lidt grov formaling, mens det sidste valsepar er glatte og giver en fin rivning. I kornmøller kaldes valsemøllen en valsestol.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig