valgdeltagelse

Valgdeltagelsen ved et valg er den andel af de valgberettigede, der ved det pågældende valg gør brug af deres valgret; valgdeltagelsen opgøres som regel i procent.

Deltagelse i valg anses fortsat for en vigtig form for politisk deltagelse, og under alle omstændigheder er det den mest udbredte. En høj valgdeltagelse anses normalt også for noget ønskværdigt. Det skyldes dels, at de valgte organers demokratiske legitimitet derved øges, dels en mindre risiko for, at bestemte sociale grupper — tilsigtet eller utilsigtet — får mindre indflydelse på valgresultatet (og dermed også på fremtidige politiske beslutninger), end de ellers ville have fået.

Det kan være vanskeligt at sammenligne valgdeltagelsen i forskellige lande, dels fordi der nogle steder er stemmepligt, dels fordi en del af de potentielle vælgere i nogle lande af forskellige grunde ikke er optaget på valglisten. Valgdeltagelsen varierer også efter den betydning, vælgerne tilægger valgene på forskellige niveauer, og efter om der er en betydelig spænding om udfaldet. I Danmark har valgdeltagelsen ved de 26 folketingsvalg siden september 1953 ligget mellem godt 80 og knap 90 %; i 2022 var valgdeltagelsen 84,2 %, hvor den i 2019 var på 84,6 %, og i 2015 på 85,9 %. Der har således ved de seneste par folketingsvalg været tale om et beskedent fald i valgdeltagelsen.

Ved kommunalvalg har deltagelsen normalt ligget 10-15 procentpoint lavere, men med betydelige variationer fra kommune til kommune. Pga. samtidigheden ved tripelvalget 20.11.2001 steg valgdeltagelsen i de fleste kommuner betydeligt og endte næsten alle steder på omtrent samme niveau som ved folketingsvalget.

Valgdeltagelsen ved valgene til Europa-Parlamentet lå tidligere omkring 50 %, men har været stigende ved de tre seneste valg. I 2019 var den således 66,1 %.