Politisk deltagelse, deltagelse i aktiviteter, der har til formål at påvirke de politiske myndigheders beslutninger enten direkte eller indirekte gennem valget af politiske repræsentanter. Demokratiteoretisk er politisk deltagelse vigtig, fordi borgerne herigennem kan fremme deres egne interesser, og fordi politisk deltagelse har en opdragende effekt og bidrager til at skabe demokratiske borgere. Der er dog store forskelle i befolkningens politiske engagement. Statskundskaben har traditionelt interesseret sig meget for valgdeltagelse, men den udgør kun en lille del af den politiske deltagelse, som også omfatter bl.a. parti- og organisationsarbejde, græsrodsaktivitet og direkte henvendelse til politikere og myndigheder. Valgdeltagelsen er i de skandinaviske lande meget høj, og mange anser det for en pligt at stemme. De sociale forskelle i valgdeltagelsen er derfor små. De øvrige, mere konventionelle former for deltagelse i politiske aktiviteter har været domineret af folk med mange psykiske og materielle resurser, dvs. de veluddannede og midaldrende, og tidligere af mænd. Græsrodsaktiviteterne tiltrak tidligere også særlige grupper, fx unge, kvinder og venstreorienterede. Efterhånden er deltagerforskellene imidlertid mindsket. Se også demokrati, græsrodsbevægelser og parti.