Værdifilosofi, studiet af, hvad det vil sige, at noget er godt eller på anden måde besidder værdi (se også det gode).

En måde, hvorpå noget kan have værdi, er ved at tjene som middel til at opnå bestemte mål: Det er fx værdifuldt at kunne læse noder for den, der stræber efter at blive professionel musiker. Men for at noget kan have værdi som middel, må der være noget, som udgør et mål i sig selv (se teleologi), fx at opnå en beskæftigelse, hvor man gør brug af sine evner.

Hos de antikke filosoffer Platon og Aristoteles beskrives det som et mål i sig selv at leve et liv, der realiserer dyder som mod, mådehold og retfærdighed.

I den nyere tids filosofi har der været en stigende tendens til at opfatte værdi mere relativt: Det, der er godt for det ene menneske, er ikke nødvendigvis godt for det andet. Jeremy Bentham, utilitarismens grundlægger, beskriver det som et mål i sig selv at opnå den størst mulige mængde behag eller glæde i forhold til ubehag eller smerte, men forholder sig neutral til, om glæde opnås ved fx spillebordet eller gennem intellektuel fordybelse.

Denne opfattelse ligger også til grund for klassisk økonomisk teori, mens den senere neoklassiske økonomiske teori alene ser det værdifulde i, at mennesker får opfyldt deres præferencer; herigennem er det blevet muligt at måle og dermed sammenligne værdi, fx i pengebeløb.

I forskellige sammenhænge er der siden 1970'erne blevet sat spørgsmålstegn ved den menneskecentrerede værdiopfattelse. I debatten om miljø- og naturbeskyttelse er det således blevet hævdet, at fx bevaring af arter og økosystemer kan have en værdi i sig selv.

Se også moral og medicinsk etik.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig