vådesværk

Vådesværk, i ældre dansk ret en skadegørende handling, der var forøvet ved uagtsomhed eller sket ved hændeligt uheld. I de middelalderlige love sondredes der mellem vådesværk og den forsætlige handling, som kaldtes viljesværk. Ved viljesværk havde gerningsmanden et ansvar både over for den forurettede person og over for det offentlige, dvs. konge, biskop, købstad. I tilfælde af vådesværk indtrådte alene et ansvar over for den forurettede, men ikke over for det offentlige, da der ikke var udvist en forbryderisk vilje. Sondringen mellem vådesværk og viljesværk skyldes utvivlsomt kirkelig påvirkning.

Faktaboks

etymologi:
Ordet vådesværk, 1. led af oldnordisk váði 'uagtsom skade, ulykke', afledning af vá 'ulykke, fare'.

Inden for vådesværk sondrede lovene mellem såkaldt håndgerning og håndløs våde. Ved håndgerning var skaden forårsaget af menneskehånd, og boden til den forurettede var den samme som ved viljesværk. I begrebet håndløs våde lå, at skaden ikke var forårsaget af menneskehånd, men af dyr, ting eller særlige indretninger. Her ifaldt ejeren eller brugeren som regel en bod på tre mark. Oprindelig var ansvaret for skader af denne art det samme som for egenhændigt tilføjede skader, og den middelalderlige lovgivning må ses som udtryk for et ønske om at begrænse ansvaret.

Begrebet vådesværk anvendtes senere i Christian 5.s Danske Lov under betegnelsen vådesgerning og med næsten samme betydning som i landskabslovene. Vådesgerning mistede sin selvstændige betydning, efter at culpareglen (se culpa) var blevet anerkendt som den almindelige erstatningsregel i retspraksis i anden halvdel af 1700-t. og teoretisk underbygget i 1800-t.s juridiske litteratur.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig