Usability er er kvalitetsmål for menneskers samspil med teknik. Graden af usability defineres ud fra, om brugeren med produktet eller systemet kan fuldføre sin planlagte opgave. Usability måles således ud fra brugerens tilfredshed med produktet. Brugskonteksten er kendetegnet ved klart definerede arbejdsopgaver.

Faktaboks

Også kendt som

brugervenlighed

Brian Shackels definition af slutbrugeren

Denne forståelse af brugervenlighed er knyttet til den engelske psykolog Brian Shackel som ikke placerede slutbrugeren for enden af computerkablet, men i stedet som den centrale den af computersystemet. Han ser bruger-computersystemer som sammensat af følgende elementer:

  • bruger
  • jobopgave
  • computer/redskab
  • brugssituation

I denne optik består et AI-system fx ikke kun af en algoritme, men også af slutbruger, jobopgave, og brugssituationen. Forskningen i brugervenlighed omfatter således alle disse elementer.

Usability og brugervenlighed

I 1986 markerede bogen Brugervenlige edb-systemer det nye begreb brugervenlighed i Danmark; i dag bidrager næsten alle danske universiteter med stærk forskning i usability internationalt set. Begrebet usability er dog til dels smeltet sammen med det noget bredere begreb brugeroplevelse, som især har tilføjet positive følelser til kvalitetsmålet.

I forskningen har det været argumenteret, at begrebet brugervenlighed er en blindgyde, fordi det fanger har en positiv vægtning og dermed ikke objektivt vurderer kvaliteten af samspillet. Alligevel bruges begrebet brugervenlighed stadig verden over både i praksis og i forskning.

Læs mere i Den Store Danske

Ekstern litteratur

  • Brugervenlige edb-systemer af Peter Beier, Peter Carstensen, Anker Helms Jørgensen, Rolf Molich, og Finn Hindkjær Pedersen. Teknisk Forlag, 1986.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig