HCI, Human Computer Interaction, er forskningen i samspillet mellem menneske og computer-teknologi, herunder studier af brugere, brugergrænseflader, og interaktionsdesigns.

Faktaboks

Etymologi

HCI, Human Computer Interaction

Målet er at styrke menneskers muligheder for at bruge computere i deres arbejde, leg, og læring, til gavn for samfundet, og på måder som får os til at se og leve i verdenen på nye måder.

INTERACT 84 i London sætter høje mål

Historisk opstod HCI som et forskningfelt i forbindelsen med fremkomsten af personlige computere. Den første internationale HCi konference var INTERACT 84 i London i 1984. Formålet var dengang at gøre de personlige computere (PC'er) tilgængelige for almindelige mennesker på deres arbejdspladser, i skolen og i hjemmet. Computere havde indtil da været kun for forskere i hvide kitler i laboratorier. Bogen "The Psychology of HCI" fra 1983 lagde op til at det nye forskningsfelt skulle designe computer systemer på grundlag af psykologisk viden om mennesker. Derfor forskede dataloger og psykologer sammen i HCI i de første år.

HCI som forskningsfelt

I dag er forskningen i brug og design af interaktive computere vidtspredt over mange fag. Der findes flere store HCI forsknings-fællesskaber med hver deres fokus, herunder organisationers brug af interaktive computere, nye måder at interagere med computere på, og metoder til at bygge interaktive systemer.

Siden begyndelsen af HCI har opfindelse af nye teknologier, først intra- og internet, så mobile systemer, og senest kommercialiseringen af kunstig intelligens (AI) ført til bølger af HCI forskning.

AI og de store muligheder

Et 'hot' emne i midt 2020'erne er 'Explainable AI', hvor HCI kæmper med at designe AI systemer, som almindelige mennesker og små og større virksomheder og organisationer kan forstå og forklare brugen af.

I fremtiden vil HCI nok også ændre sig efter hvilke nye computer-teknologier og anvendelsesmuligheder, som kommer frem. For eksempel er der HCI forskere, som spekulerer i, hvordan menneske-maskine samspillet vil være i de Mars-kolonier, som store lande i verden stiller i udsigt.

Et andet vigtigt emne er hvordan HCI kan bidrage til at løse klimaproblemerne ved for eksempel at løse problemer i menneske-bygning interaktion, eller foreslå betjeningsmåder som fører til mindre energiforbrug.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig