brugergrænseflade - design og forskning

Brugergrænseflade - design og forskning, Brugervenlighed (usability) er med til at øge vore muligheder for at udnytte teknikken på en kontrolleret og systematisk måde. Grænsefladens egenskaber kan måles gennem forsøg og spørgeskemaer. Venter man med målingerne, til systemet er færdigt, kan man komme ud for, at der er alvorlige mangler, og at det er for sent at ændre.

Når brugergrænsefladen til et system skal designes, er det ikke tilstrækkeligt, at eksperter prøver at sætte sig i brugerens sted. Det viser sig, at de kun kan forudsige få af de problemer, brugerne faktisk vil få med grænsefladen. Omvendt forudsiger eksperterne mange problemer, som brugerne faktisk ikke får.

Den bedste måde at sikre brugervenligheden på er at udvikle prototyper af it-systemet på et tidligt tidspunkt. En prototype er ikke funktionsdygtig, men set udefra ligner den det kommende system. Den kan endda blot bestå af skærmbilleder tegnet på papir. Designerne eller brugervenlighedseksperterne afprøver så prototypen med typiske brugere, noterer, hvad brugerne har problemer med, retter prototypen, prøver igen osv. Se også systemudvikling.

Selvom denne metode giver gode resultater, er den ikke ret udbredt. I de fleste virksomheder prøver man blot at tænke sig frem til en problemfri grænseflade, eller man regner med, at grænsefladen bliver brugervenlig, blot man anvender grafiske brugergrænseflader. Disse giver nok muligheder for at udvikle mere brugervenlige systemer, men de sikrer ikke brugervenlighed.

Forskning i brugergrænseflader har taget et betydeligt omfang siden 1980'erne. Mange universiteter og større it-virksomheder har forskningsgrupper på området, og der afholdes adskillige internationale konferencer hvert år.

Et vigtigt område er metoder til grænsefladedesign, hvor der forskes i, hvordan mennesker lærer og forstår en brugergrænseflade, samt i regler og teknikker, der kan sikre brugervenligheden allerede i designfasen. Selvom man ved meget om, hvordan mennesker i almindelighed lærer og forstår, er det ikke så enkelt at overføre og udnytte denne viden her. Forskningsområdet vanskeliggøres af, at det kræver samarbejde mellem psykologer, dataloger og undertiden sociologer og grafiske designere.

Udvikling af selve grænsefladeteknologien hører under forskning i computerteknologi. Her arbejder man bl.a. på at inddrage lyd og levende billeder (multimedier), give rumlig oplevelse ved hjælp af briller med to indbyggede dataskærme (virtual reality) samt kommunikere indviklede bevægelser gennem handsker med elektroniske følere. Disse muligheder er så småt begyndt at blive anvendt i praksis.

Særlig interesse har talegenkendelse. Siden begyndelsen af 1970'erne har eksperter på området ment, at talegenkendelse ville være en realitet om blot få år, men fremskridtene er små. Se også taleteknologi.

Læs om brugergrænseflader generelt.