urin

Urin er en væske, hvormed kroppens vandopløselige affaldsstoffer udskilles. Hos fugle og krybdyr kan det dog være en fast eller halvfast udskillelse.

Urin dannes ved blodets passage gennem nyrerne, hvor aminosyrer, glukose og andre vigtige stoffer genabsorberes til blodet, mens affaldsstoffer, et evt. overskud af vand samt syre og base udskilles. Urins gule farve skyldes galdefarvestofferne urokrom og urobilin. Et gennemsnitsmenneske filtrerer ca. 180 l væske pr. døgn, hvoraf der normalt dannes 1-2 l urin. Urin er normalt proteinfri og indeholder en del organiske forbindelser, hvoraf urinstof udgør hovedparten (8-24 g/l), mens en række andre stoffer som fx kreatinin og urinsyre forekommer i mindre mængder (1,5-2,5 g/l). Hvis der er glukose eller protein i urinen, kan det være tegn på sygdom, se urinundersøgelse.

Urins koncentration er betinget af organismens behov for vand. Ferskvandsorganismer udskiller meget tynde opløsninger, mens landlevende insekters urinekskretion ofte er fast stof, der hos enkelte, som er meget udsat for kvælstofmangel, kan gemmes som pigment i kroppen. Menneskets urin har normalt en svagt sur pH-værdi ned til ca. 4,5, mens planteædende dyrs urin ofte er basisk.

Se også ekskretionsorganer.