Urinundersøgelse. 1 Fotografi af hhv. normal urin, stærkt skummende urin og blodtilblandet urin. 2 Papirstrimmel imprægneret med indikatorstoffer (stix) til påvisning af forekomst af protein, blod, glukose, nitrit og leukocytter i urinen. Efter at stixen har været fugtet med urin, aflæses et eventuelt farveomslag ved sammenligning med farverne på glassets etiket. Aflæsningen giver mulighed for en nogenlunde kvantitativ vurdering af indholdsstoffer.

.

Urinundersøgelse, kemisk, mikrobiologisk og mikroskopisk undersøgelse samt inspektion af urin. Urinens udseende kan give mistanke om sygdom i nyrer eller urinveje. Hvis urinen skummer påfaldende meget, kan det skyldes, at den pga. nyresygdom indeholder abnorme mængder protein fra blodets plasma. Urinen kan være rødfarvet pga. blodtilblanding (hæmaturi), eller fordi musklernes røde farvestof (myoglobin) ved muskellæsioner kan trænge ud i blodet og udskilles i nyrerne, hvorved der kan opstå akut nyresvigt. Rødfarvning af urinen kan også ses efter indtagelse af store mængder rødbeder.

Urinen undersøges oftest med en papirstrimmel (stix), der er præpareret med indikatorstoffer, der skifter farve efter urinens indhold af protein, blod, nitrit, leukocytter, glukose og ketonstoffer (se reagenspapir). Urinen kan også undersøges ved mikroskopi. Efter centrifugering af en friskladt urin kan der i mikroskopet ses røde og hvide blodlegemer som tegn på blødning eller infektion i nyrer og urinveje. Desuden kan der forekomme såkaldte cylindre, der er afstøbninger af nyrernes system af fine rør (tubuli), hvor urinen koncentreres. Hvis blødning eller infektion sidder i nyrevævet, kan cylindrene indeholde røde eller hvide blodlegemer.

Urinens indhold af moderkagehormon (humant choriongonadotropin, HCG) kan med enkle undersøgelsessæt bruges til påvisning af graviditet allerede omkring tidspunktet for udebleven menstruation.

Ved mistanke om infektion undersøges urinen ved mikrobiologisk dyrkning; herved kan eventuelle bakterier vokse frem på et vækstsubstrat og blive identificeret. Ved samtidig resistensundersøgelse af bakterierne (se antibiotika) kan den optimale antibiotiske behandling vælges.

Endelig kan man vurdere nyrefunktionen ved at undersøge urinens indhold af affaldsstoffer fra kroppens stofskifte, fx urinstof og kreatinin, og udskillelsen af ioner, især natrium og kalium.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig