universalisme og socialpolitik

Universalisme betegner i relation til velfærdsstater, at alle borgere med lovligt ophold har adgang til sociale ydelser (såvel indkomstoverførsler som service). Denne universalisme står i modsætning til sociale systemer, hvor der skal være tegnet en socialforsikring for at kunne få de pågældende ydelser.

I universelle velfærdsstater, som den danske betegnes, kan der samtidig være kriterier for, om den enkelte kan modtage ydelser. Det kan være alder (eksempelvis folkepension og børnefamilieydelse), sygdom, arbejdsulykke, barsel m.v.

I Danmark er den centrale undtagelse fra universalisme begrebet, at en person skal være medlem af en a-kasse og betale kontingent til a-kassen for at kunne modtage arbejdsløshedsdagpenge, hvis betingelserne herfor er opfyldt.