Almindelig ulvefod (Lycopodium clavatum) voksede engang almindeligt på heder, især på de jyske bakkeøer, men er gået stærkt tilbage, fordi hederne ikke bruges som før. 1. Planterne er 10-25 cm høje og kan danne meterlange, krybende og rodslående, gaffelgrenede skud med sporehuse i aks på tynde, oprette stilke. De modne sporer, heksemel, drysser let ud i vinden og spredes over store afstande. 2. Detalje af sporehus med modne sporer; sporehusene åbnes ved en tværspalte. 3. Løvblad med den karakteristiske hårfine bladspids.

.

Ulvefodfamilien er en familie af karsporeplanter med gaffelgrenede, ofte krybende skud med små, tætsiddende nåle- eller skælformede blade. Sporerne dannes i sporehuse, der sidder enkeltvis i bladhjørner, enten på almindelige eller specialiserede blade, de sidste samlet i akslignende stande.

Faktaboks

Også kendt som

Lycopodiaceae

Der kendes tre slægter: Huperzia med ca. 346 arter, Lycopodiella med ca. 41 arter og Lycopodium med ca. 51 arter. De er udbredt i fugtige områder i hele verden, især i tropiske bjerge, hvor de ofte er hængende epifytter i tågeskovene.

Mest kendt er slægten ulvefod (Lycopodium). Den omfatter bl.a. almindelig ulvefod (L. clavatum), hvis blade har en tynd, farveløs og hårformet bladspids og er tæt samlede i skudspidserne, der ligner poter, deraf navnet. Den simple bygning gør, at familien anses for at være primitiv.

Cirka 400 millioner år gamle, urteagtige fossiler regnes således til samme familie, mens de berømte ulvefodstræer fra Karbon kun er fjernt beslægtede. Oftest er det kønnede stadium, forkimen, underjordisk, knoldformet og afhængigt af symbiose med mykorrhizasvampe; den udvikler sig langsomt og kan leve op til 30 år.

Danske arter af ulvefod

I Danmark findes syv arter, som er fordelt på de tre slægter. De etablerer sig især som pionerer på forstyrret jord og overlever længst, hvor konkurrencen fra andre planter er svag, fx på sandede vejskrænter, i tilgroende grusgrave, på heder, hedesøbredder og i lysåbne skove.

Alle syv arter er sjældne. Mest almindelig er femradet ulvefod (Lycopodium annotinum), som er udbredt i det meste af landet, hvor den vokser på forholdsvis mager, fugtig jord i skove samt på heder og i moser.

Kulturhistorie

Sporerne fra især almindelig ulvefod har tidligere haft flere anvendelser under navnet heksemel. De blev brugt til at trille piller i, så de ikke klæbede, og ligeså til kondomer, til børnepudder og til at standse blødning i operationssår. På grund af et højt olieindhold i sporerne antændes de let og blusser hurtigt op uden at ryge og har derfor ofte været anvendt til teaterild.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig