Karbon var urpaddernes tidsalder. Der udvikledes talrige nye grupper, og de må have været almindelige overalt i kulsumpene. Karbontidens padder var gennemgående store og tunge dyr, der kun med besvær kunne bevæge sig på land; de største blev mere end 2 m lange. De var alle rovdyr og har sikkert levet mest af fisk. Padderne gennemløber et haletudsestadium, før de bliver voksne, hvorfor de må lægge deres æg i vand. Midt i Karbon opstod krybdyrene, der lægger såkaldte amniote æg, som er uafhængige af vand. Krybdyrene kunne således i modsætning til padderne brede sig til tørre landområder. De første krybdyr var små og adrætte og levede sandsynligvis af de mange insekter, der opstod i løbet af Karbon. Krybdyrenes tidligste evolution var hurtig, og allerede i Karbon udskiltes flere separate udviklingslinjer, heriblandt den synapside linje, der senere gav ophav til pattedyrene, og den diapside linje, der senere gav ophav til krokodiller, dinosaurer og fugle.
Karbons marine dyreliv domineredes af søliljer, bryozoer, brachiopoder og rugose koraller. Produktionen var høj, især i Tidlig Karbon, da havet bredte sig. Mange steder dannede skalresterne tykke kalkstenslag. I de frie vandmasser var ammonitter med simple lobelinjer (goniatitiske ammonitter) og palæoniscide benfisk almindelige. Fiskene var også udbredt i de ferske vande.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.