Heder er lysåbne plantesamfund på næringsfattig, sandet jord. Grunden under Danmarks heder opstod som sandede smeltevandsflader i slutningen af sidste istid. Heden er fattig på plantenæringsstoffer, fordi de er udvasket af nedbøren.
Engang var hederne skovbevoksede. Rydning efterfulgt af hård græsning hindrede skovens genkomst. I stedet kom dværgbuske som hedelyng og revling samt forskellige urter, særlig bølget bunke. En del heder blev anvendt til græsning og lyngslet, andre blev opdyrket som agre. Gødningsmangel nødvendiggjorde hviletider på op til 60 år. Imens groede de hvilende agre til, så de lignede andre heder. På hede, der ikke anvendes, dør lyngen i løbet af ca. 25 år og efterfølges af revling og bølget bunke. Det sker ikke, hvis man slår lyngen til fx strøelse og brændsel. På langt sigt gror uanvendt hede til med træer, fx almindelig røn og fuglekirsebær. Af indførte nåletræer danner især bjergfyr skov på heden. Dværgbusksamfund uden for hedesletterne kaldes også ofte for hede.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.