ugeblad

Ugeblade i Danmark kan inddeles i fem hovedgrupper:

1) Familieblade med underholdning og fiktion, opgaver, oplysende læsning o.l., fx Familie Journalen, Hjemmet og Ude og Hjemme. 2) Dame- eller kvindeblade med livsstilsstof, mode- og sundhedsstof samt rådgivning om husholdning, fx Alt for damerne, Eva 1962-89, Femina og Tidens Kvinder. 3) Mandeblade med livsstils-, mode- og hobbystof; flere af disse blade overlapper pornoblade, fx Vore Herrer 1916-24 og Rapport. 4) Billedblade med aktuelt stof om kendte personer, fx Billed-Bladet og Se og Hør. 5) Underholdende blade med især fiktionsstof, fx Det røde Aftenblad 1920-59 (se Aftenbladet) og Det Bedste.

Vittighedsblade og satiriske blade, tegneserieblade samt nogle livsstils- og underholdende magasiner (fx Bo Bedre, Euroman og Eurowoman) er beslægtede bladgrupper.

De første forsøg på en dansk ugebladspresse var det satirisk prægede Dend forkeerte Mercurius og det humoristiske Det nye indrettede Thee og Caffee=Huus, der begge udkom 1726-28. Senere i 1700-t. begyndte egentlige underholdende ugeblade at udkomme, fx Bibliothek for det smukke Kiøn (1784-90).

Efterhånden som læsekyndigheden blev udbredt i 1800-t., begyndte et stort antal folkeligt oplysende periodika at udkomme. De var inspireret af de gudelige søndagsblade fra slutningen af 1700-t. og af blade som Almuevennen, og andelen af underholdningsstof var varierende. Parallelt hermed, og nærmere beslægtet med den moderne ugepresse, etableredes illustrerede blade med stof om mode, moderne byliv og kendte personer. Det første var det mondæne Portefeuillen, der med et par titelskift udkom 1839-44.

Med fremkomsten af xylografiet øgedes muligheden for en illustreret presse. I 1859 begyndte Illustreret Tidende at udkomme, og selvom dette blad i højere grad end de egentlige ugeblade fokuserede på nyhedsreportage, var det alligevel en forløber for den illustrerede ugepresse.

Fra 1870'erne udkom illustrerede familieugeblade. Indholdet var en blanding af underholdning og aktuelt læsestof, undertiden af oplysende karakter. Deres profil skulle appellere til hele familien på tværs af køn og alder. Denne bladgruppe vandt frem på linje med de øvrige periodikagrupper i takt med øget velstand og kortere arbejdstid og dermed stigende fritids- og forbrugsmuligheder. Nogenlunde samtidig etableredes egentlige kvindeblade, der ud over underholdning indeholdt diverse råd og vink om kvindelige sysler som syning, madlavning etc. Målgruppen var især de hjemmegående gifte kvinder. Både familie- og kvindeugeblade havde deres storhedstid i perioden mellem 1. og 2. Verdenskrig.

I 1930'erne lanceredes specialblade med moderne fotoreportager. De var først tillæg til de store dagblade, men fra slutningen af årtiet udkom de som separate blade, fx Billed-Bladet. Efter 2. Verdenskrig ændrede de karakter til "sladderblade", der især fokuserede på kendte personers privatliv. I en symbiose med film- og fjernsynsmedierne blev det især glamourøse stjerner fra underholdningsbranchen, der sammen med kongelige, society- og teaterfolk udgjorde det faste persongalleri i spalterne.

Fra slutningen af 1950'erne bevirkede den stigende erhvervsfrekvens for kvinder, at kvinde- og familieugebladenes appel reduceredes, og at det samlede oplag faldt. Det øgede udbud af andre underholdningsmuligheder, først og fremmest tv, virkede i samme retning. Flertallet af de overlevende blade ændrede profil, således at moderne livsstilsstof, boligindretning, avanceret madlavning o.l. blev dominerende.

Mens de traditionelle ugeblade oplevede tilbagegang, var der fra 1960'erne fremgang for billedugebladene og i endnu højere grad for de beslægtede dele af magasinpressen, der fokuserer på livsstilsstof (fx Euroman, Eurowoman). Denne del af ugepressen har oplevet tilgang af mandlige læsere, og fra 2006 udgives der ugeblade direkte for mænd (Fokus). Generelt oplever ugeblade tilbagegang fra slutningen af 1900-t.

Se også populærpresse og modeblad.