Trolling, type af lystfiskeri. Metoden har udviklet sig fra en slags spinnefiskeri, hvor maddingen trækkes efter en langsomt sejlende båd nær vandets overflade, til det teknisk højt udviklede dybdetrolling, der foregår på dybt vand med belastet line og tunge agn, som kan placeres i en præcis vanddybde. Ved trollingfiskeri i saltvand fanges især laks og havørred, men også arter som hornfisk og makrel.

Faktaboks

Etymologi
Ordet trolling er engelsk 'blinkfiskeri', af troll 'fiske med blink, dørge'.

Dybdetrolling har bl.a. stor betydning ved fiskeri efter laks omkring Bornholm og er særdeles effektiv.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig