Træet bliver i mange kulturer og religiøse forestillinger opfattet som et livssymbol. Konkrete træer kan tolkes som hellige. Der kan fx ved indgangen til indiske landsbyer stå et træ, der repræsenterer landsbyens liv og er knyttet til en ånd, en yaksha. Forestillingen om hellige træer kan også være kosmologisk: Træet rummer hele Universet og forbinder himmel og jord som en verdensakse, en axis mundi. I den nordiske mytologi er Yggdrasil et sådant verdenstræ.
Tilsvarende er de to træer i den bibelske skabelsesmytologi, livets træ og kundskabens træ, centrale symboler for menneskelivets grundvilkår. Også Jesu kors kan tolkes komplekst: Som et "træ", der på én gang er lidelsens og dødens sted og opstandelsens triumf.
Lidelsesaspektet ses også i den nordiske myte, gengivet i eddadigtet Hávamál, om at Odin ofrer sig selv til sig selv i træet Yggdrasil, og i prærieindianernes soldans, hvor unge mænd hænges op i et træ og under dans skal slide sig løs.
Betegnelsen livstræ bruges i flere betydninger. Ifølge udbredt overtro er det et træ, med hvis livskraft et menneskeliv, en slægt eller beboerne på en gård var forbundet: Visnede træet, døde mennesket eller slægten; huggede man grene af træet, visnede ens arm; blev træet fældet, brændte gården osv.
I en del folkeeventyr kan den bortrejstes skæbne aflæses af et bestemt træ. Livstræ kaldes også de meget udbredte afbildninger af et oftest stiliseret træ, flankeret af to dyr, der tilbeder det eller æder af dets løv.
Juletræet kan tolkes som et sammensat symbol; det rummer elementer fra både gammel nordisk og kristen tradition.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.