Tjur.

.

Tjuren er en meget stor hønsefugl i årfuglenes gruppe. Den er udbredt i skov fra Skandinavien i vest til 120° østlig længde samt i europæiske højlands- og bjergområder.

Faktaboks

Etymologi
Navnet tjur kommer af oldnordisk þiðurr, af germansk *þiþura-, lydefterlignende ord.
Også kendt som

Tetrao urogallus

Den kan bliver 60-87 cm lang. Hannen er dobbelt så stor som hunnen og mørkt grå til mørkt brun på kroppen og skinnende metallisk-grøn på brystet. På bugen og undersiden af halen er den sort eller hvid alt efter race. Halen er forlænget og kan spredes ud i en vifte. Hunnen er brun på oversiden med sorte og sølvfarvede pletter, mens bugen er lysere og mere gullig. Både han og hun har en hvid plet på vingen og en rød plet over øjet.

Skønt den er almindelig i næsten hele Sverige, er den ikke i nyere tid nået til Danmark på naturlig vis. I perioden 1870-1964 blev den forsøgt udsat flere forskellige steder i landet; i 1891 lykkedes det at etablere en bestand på Bornholm; den overlevede frem til ca. 1918.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig