Tjekkisk, officielt sprog i Tjekkiet; udgør sammen med slovakisk den tjekkoslovakiske gruppe af de vestslaviske sprog; se slaviske sprog. Tjekkisk tales af ca. 9,5 millioner mennesker i Tjekkiet og i mindre enklaver i bl.a. Slovakiet og Polen.

Det tjekkiske skriftsprog er baseret på en standard udarbejdet af J. Dobrovský i begyndelsen af 1800-tallet på grundlag af tjekkiske tekster fra 1500-tallet. Dobrovský genindførte visse grammatiske former, der var forsvundet fra det talte sprog, bl.a. gerundium. Skriftsproget er derfor udpræget arkaisk og adskiller sig klart fra det uformelle talesprog. Standardsprogets udvikling følges af Videnskabsakademiets Institut for Tjekkisk.

Dialekter

Der skelnes mellem fire dialektgrupper: bøhmisk omkring Prag, centralmoravisk omkring Brno, schlesisk mod nordøst og moravisk-slovakisk ved grænsen til Slovakiet. I grænseområder med tidligere tysksproget befolkning, fx Sudeterland, er de fleste tilflyttere, og sproget er derfor ikke dialektpræget.

Skrift og lyd

Tjekkisk skrives med det latinske alfabet. Udtalen kan aflæses næsten direkte af skriften. Til gengivelse af specielle tjekkiske lyde, fx alveolarerne č [ʧ], š [ʃ] og ž [ʒ], anvendes háček. Dette tegn, der som andre diakritiske tegn er udviklet i begyndelsen af 1400-tallet af reformatoren Jan Hus, har siden bredt sig til andre slaviske skriftsprog, bl.a. slovakisk, slovensk og kroatisk, og anvendes internationalt til translitteration af kyrillisk skrift. Ud over snurret fortunge-r, [ɾ] i fx rasa 'race', har tjekkisk tillige en vibrant med friktionsstøj ř [ɾʒ], fx řasa 'øjenvippe' og efternavnet Dvořák.

Tjekkisk skelner som dansk mellem korte og lange vokaler. Mens lange vokaler på dansk kun forekommer i trykstærke stavelser, findes de på tjekkisk også i tryksvag position. Lang vokal angives oftest med accent aigu. Trykket er på første stavelse, også ved udvidelser med præfiks eller proklitisk partikel, fx ne- 'ikke', jf. ˈdát 'give' over for ˈnedat 'ikke give'.

Grammatik

Morfologi

Tjekkisk er et syntetisk sprog og har bevaret de oprindelige syv kasus i slavisk: nominativ, vokativ, akkusativ, genitiv, dativ, instrumentalis og lokativ. Verbernes bøjning er kompleks og omfatter bl.a. flere participier og gerundier. Verbalsystemet er som i andre slaviske sprog præget af aspekt.

Syntaks

Ordstillingen er "fri", men ikke tilfældig. Mens den i dansk først og fremmest tjener til at udtrykke syntaktisk ledværdi, fx subjekt og objekt, angiver den i tjekkisk leddenes kommunikative værdi. Den kommunikative ordstilling er i store træk fælles for alle slaviske sprog, men først beskrevet for tjekkisk.

Ved neutral intonation udgør sætningens første led udsagnets emne, dets tema, mens resten af sætningen rummer meddelelsens kerne, rema. Denne skelnen, der i 1930'erne blev introduceret af den tjekkiske lingvist V. Mathesius (1882-1945) under betegnelsen sætningens aktuelle leddeling, er videreudviklet af Pragerskolen mfl.

Ved neutral intonation udgør sætningens første led udsagnets emne, dets tema, mens resten af sætningen rummer meddelelsens kerne, rema. Denne skelnen, der i 1930'erne blev introduceret af den tjekkiske lingvist V. Mathesius (1882-1945) under betegnelsen sætningens aktuelle leddeling, er videreudviklet af Pragerskolen mfl. Eksemplet nedenfor viser fire varianter af en tjekkisk sætning. I oversættelsen angiver store bogstaver emfase, der ved siden af sætningskløvning, jf. eksempel 2, undertiden er den eneste mulighed for at signalere rema på dansk.

eksempel tema rema oversættelse
Petr zabil Pavla Petr zabil Pavla Peter dræbte Poul
Pavla zabil Petr Pavla zabil Petr Det var Peter, der dræbte Poul
Petr Pavla zabil Petr Pavla zabil Peter DRÆBTE Poul
Pavla Petr zabil Pavla Petr zabil Poul blev DRÆBT af Peter

Ordforråd

Som gammelt kultursprog har tjekkisk både videreudviklet sit oprindelige slaviske ordforråd og optaget låneord fra især tysk, men også fra latin, græsk, polsk, russisk og engelsk. I substantiver indlånt fra latin og græsk anvendes den oprindelige endelse i nominativ singularis, men erstattes af tjekkiske i de øvrige former, fx nominativ sing. dinosaurus, men genitiv sing. dinosaura, nominativ plur. dinosauři. Moderne engelske låneord tilpasses oftest tjekkisk ortografi, fx ofsajd 'offside'. Undertiden kan både tjekkisk og engelsk stavemåde anvendes, fx klíring ved siden af clearing og džez ved siden af jazz.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig