theosis (guddommeliggørelse)

Theosis, eller guddommeliggørelse, er en betegnelse i den kristne teologi for den opfattelse, at frelsen består i en gradvis ligedannelse med Gud. Forestillingen forbindes især med oldkirkelige, græsk-sprogede kirkefædre.

Tanken om frelse som guddommeliggørelse findes i sin tidlige form i den kristne teologi hos Irenæus og Klemens af Alexandria. I sin formaningstale til hedningerne beskrev Klemens, hvordan Guds Ord blev menneske, for at mennesket kan lære at blive Gud.

Athanasius overtog denne tankegang, idet han i sin bog om inkarnationen konkluderer, at Guds Ord blev menneske, for at mennesket kan blive Gud. Selve begrebet theosis kendes især fra Gregor af Nazianz, der i sine prædikener og skrifter talte om menneskets guddommeliggørelse.

Forestillingen om guddommeliggørelse knytter sig tæt til en nytestamentlig forestilling om helliggørelse. Forudsætningen for theosis-tanken i oldkirkelig teologi er en forestilling om frelse som participation eller delagtighed i Gud. Mennesket bliver ikke guddommeligt i egen ret, men kun ved at tage del i Gud.

Især den ortodokse kirke lægger vægt på forestillingen om guddommeliggørelse, som dog også har nydt tilslutning i den romerskkatolske kirke og i mindre grad i protestantisk teologi.