tekst

Tekst, (af lat. textus 'sproglig sammenhæng', egl. 'sammenvævning', afledn. af texere 'væve'), en eller flere ytringer, der udgør en sammenhængende meningshelhed; betegnelsen bruges på dansk mest om det skrevne. Det er den indholdsmæssige sammenhæng, der afgrænser en tekst, jf. Marie er blevet syg. Alligevel går hun på arbejde, hvor de to sætninger er tæt forbundne meningsmæssigt. Tekstmæssig sammenhæng, der er et nøglebegreb i tekstlingvistikken, findes i teksten som kohæsion dels i form af sproglige udtryk, der genoptager og refererer til allerede kendte størrelser, jf. eksemplets Marie ... hun, dels i form af udtryk, der markerer forbindelser som årsag, tidsfølge og modsætning, jf. alligevel.

Men tekstsammenhæng er i lige så høj grad et spørgsmål om modtagerens evne til selv at etablere mening ud fra egen baggrundsviden. Et eksempel er lapidariske digte med elliptisk syntaks og meningshuller, som kun giver mening for nogle. Et andet er fagtekster, hvor det ofte kun er modtagere med relevant baggrundsviden, som kan danne mening; se fagsprog. I begge tilfælde må tekstens modtager etablere kohærensen.

I tidlige tekster, der findes som indskrifter og kan være skrevet med forskellige former for skrift, fx hieroglyffer, må sammenhængen tolkes frem; se tekstkritik. Dette gælder i et vist omfang også senere håndskrevne tekster fra oldtid og middelalder på fx græsk og latin samt trykte tekster fra nyere tid. Med nutidens elektronisk baserede tekstformer, såkaldte hypertekster, er sammenhængsbegrebet udstrakt yderligere, idet kohærensen her ikke alene skabes af en fortløbende sammenkædning af sætninger, men suppleres med links fra og til ord, sætninger og/eller ikoner.