Tøbruddet (russ. ottepel), begreb anvendt første gang af den russiske digter Fjodor Tjuttjev til at karakterisere omsvinget mod større åbenhed efter kejser Nikolaj 1.s død i 1855.
I nutiden forbindes det hovedsagelig til den relative liberalisering af det russiske samfund, der fulgte Stalins død i 1953. Dette år udgav Nikolaj Zabolotskij digtet "Tøbruddet", og i 1954 fulgte Ilja Erenburgs roman med samme titel, som hermed gav navn til perioden. Tidsskriftet Novyj mir førte an i kampen for mere ytringsfrihed, fx med V. Pomerantsevs (1907-71) skelsættende artikel "Om oprigtighed i kunsten" (1953). V. Dudintsevs roman Ikke af brød alene (1956), Aleksandr Solzjenitsyns En dag i Ivan Denisovitj' liv og Jevtusjenkos digt "Stalins arvtagere" (begge 1962) var lige så klare tøbrudssignaler.
På partikongresserne i 1956 og 1961 tog Nikita Khrusjtjov afstand fra diktatorens magtmisbrug, og tusinder af hans ofre blev rehabiliteret. Men opstanden i Ungarn i 1956, postyret omkring Boris Pasternaks nobelpris i 1958 og Cubakrisen i 1962 betød momentane tilbageslag for de liberale landvindinger.
Khrusjtjovs afsættelse i 1964 og de følgende års processer mod forfatterne A. Amalrik, J. Brodsky, A. Sinjavskij og J. Daniel betegner tilsammen afslutningen på tøbrudsperioden.
Kommentarer (2)
skrev Finn Andersen
“J. Daniel (f. 1925)” er det Yuly Markovich Daniel, som døde i 1988?
svarede Tine Roesen
Ja, det er Julij Daniel, som ikke har et selvstændigt opslag, men nævnes (med fødsels- og dødsår) under Sinjavskij, som der nu er linket til.
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.