tøbruddet

Tøbruddet, begreb anvendt første gang af digteren Fjodor Tjuttjev til at karakterisere omsvinget mod større åbenhed efter kejser Nikolaj 1.s død i 1855.

I nutiden forbindes det hovedsagelig til den relative liberalisering af det russiske samfund, der fulgte Stalins død i 1953. Dette år udgav Nikolaj Zabolotskij digtet "Tøbruddet", og i 1954 fulgte Ilja Erenburgs roman med samme titel, som hermed gav navn til perioden. Tidsskriftet Novyj mir førte an i kampen for mere ytringsfrihed, fx med V. Pomerantsevs (1907-71) skelsættende artikel "Om oprigtighed i kunsten" (1953). V. Dudintsevs roman Ikke af brød alene (1956), Aleksandr Solzjenitsyns En dag i Ivan Denisovitj' liv og Jevtusjenkos digt "Stalins arvtagere" (begge 1962) var lige så klare tøbrudssignaler.

På partikongresserne i 1956 og 1961 tog Nikita Khrusjtjov afstand fra diktatorens magtmisbrug, og tusinder af hans ofre blev rehabiliteret. Men opstanden i Ungarn i 1956, postyret omkring Boris Pasternaks nobelpris i 1958 og Cubakrisen i 1962 betød momentane tilbageslag for de liberale landvindinger.

Khrusjtjovs afsættelse i 1964 og de følgende års processer mod forfatterne A. Amalrik, J. Brodsky, A. Sinjavskij og J. Daniel (f. 1925) betegner tilsammen afslutningen på tøbrudsperioden.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig