sygeplejeuddannelsen

Uddannelsen i Danmark blev i 2001 en professionsbacheloruddannelse, der udbydes af de danske professionshøjskoler. Grunduddannelsen i sygepleje er således i dag en mellemlang videregående uddannelse på 210 ECTS-point normeret til 3,5-års fuldtidsstudium. For at blive optaget skal man have bestået en dansk gymnasial eksamen (STX, HF, HHX, HTX, EUX, GIF). Der optages årligt ca. 3.500 studerende på uddannelsen (2023) – et tal, der er faldet markant siden 2014, hvor der blev optaget 5.500 studerende.

Sygeplejeuddannelsen er en 3,5-årig uddannelse. Sygeplejeuddannelsen har historisk lagt stor vægt på et nært samarbejde mellem uddannelse og klinisk praksis, og den havde tidligere i høj grad karakter af en mesterlære. I dag er uddannelsen studiebaseret med 55 % teoretisk uddannelse (120 ECTS-point normeret til 2 år) og 45 % praktik (90 ECTS-point normeret til halvandet år), der foregår på sygehuse og i det primære sundhedsvæsen.

Styrelsen for Patientsikkerhed udsteder statsautorisation efter gennemført uddannelse.

De første danske sygeplejersker blev uddannet ved Diakonissestiftelsen i 1863, kun tre år efter den første sygeplejeuddannelse overhovedet blev grundlagt af Florence Nightingale i London.

På Diakonissestiftelsen var sygepleje nært knyttet til kristendom og næstekærlighed, men dette blev hurtigt påvirket af den verdslige sygepleje som Nightingale stod for. Sygeplejeuddannelsen blev hurtigt en del af sundhedsvæsenet, og i 1876 blev den verdslige model indført på danske hospitaler.

I 1899 blev Dansk Sygeplejeråd stiftet. Med denne formelle placering i medicinske institutioner blev uddannelsen også mere videnskabelig, og lærebøger og uddannelse begyndte at lægge mindre vægt på det personlige kald og opofrelse og mere vægt på videnskabeligt begrundet praksis.

Sygeplejerskeprofessionen har dog den dag i dag stadig et islæt af dette kaldselement, og der findes også stadig uddannelser i den kristne diakoni-tradition, både på professionshøjskoler og på Aarhus Universitet.

Sygeplejeuddannelsen fik statsautorisation i 1933, noget Dansk Sygeplejeråd længe havde kæmpet for, og hermed fik både uddannelsen og professionen en mere tydelig status.

I 1950 blev de 7 første mandlige sygeplejestuderende optaget på uddannelsen ved Rigshospitalet. Indtil da havde alene kvinder uddannet sig til sygeplejersker, og selv om det nu er blevet almindeligt med mandlige sygeplejere, udgør de stadig kun omkring 4 % af alle sygeplejere (2023).

I 1956 fik uddannelsen sin egen lovgivning, og der blev oprettet egentlige sygeplejeskoler – indtil da havde uddannelsen alene foregået på hospitalerne. I 2001 blev uddannelsen i lighed med de øvrige velfærdsprofessionsuddannelser en professionsbacheloruddannelse, og i 2007 kom uddannelsen ind under professionshøjskolerne.

Sideløbende med ændringerne i grunduddannelsen er kravene vokset til efter- og videreuddannelse, og samtidig med lægevidenskabens øgede specialisering vokser behovet for specialuddannelser inden for sygeplejens kliniske områder. På enkelte kliniske områder er der etableret specialuddannelser, der giver en særlig kompetence, fx sundhedspleje i 1938, hygiejnesygepleje i 1982, anæstesi- og intensivsygepleje i 1996 og psykiatrisk sygepleje i 1996.

Den etårige diplomuddannelse i sundhedspleje findes bl.a. inden for områderne sundhedsfremme og forebyggelse samt professionspraksis. I 1991 etableredes kandidatuddannelse i sygepleje (candidata curationes, cand.cur.). Samme år blev de første ph.d.-studerende immatrikuleret ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole og det sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, på Aarhus Universitet. Ved det sundhedsvidenskabelige fakultet på Syddansk Universitet er der etableret et tværfagligt diplomstudium i 1998 og en tværfaglig kandidatuddannelse i sundhedsvidenskab (cand.scient.san.) i 1999.

Sundhedsplejerskeuddannelsen er en specialuddannelse, der fra 1938 har været gennemført som diplomuddannelse ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole. I dag foregår den ved professionshøjskoler i København og Aarhus og varer 1,5 år.

Adgangskriterierne er dels dansk autorisation som sygeplejerske samt et modul i en diplomuddannelse i videnskabsteori og -metode eller tilsvarende, dels to års ansættelse inden for mindst to af disse områder: svangre- og barselpleje, neonatalogi, pædiatri, børne- og ungdomspsykiatri, lægekonsultation eller hjemmesygepleje.

Sundhedsplejersken har sundhedsfremmende og forebyggende opgaver i hjemmet, især forbundet med graviditet og fødsel, og i skolesundhedstjenesten. I enkelte lokalsamfund deltager sundhedsplejersker også i forebyggende og pædagogiske opgaver af anden karakter.

• professionshøjskole
• Florence Nightingale
• diakoni
• sygepleje
• sygeplejerske
• sundhedsplejerske