svensk møntvæsen

Artikelstart

Svensk møntvæsen, Ca. 995 begyndte Olof Skötkonung udmøntning i Sigtuna, men først fra anden halvdel af 1100-t. var der regelmæssig svensk udmøntning. Værdiforholdet mellem middelalderens penninge fra Götaland og Svealand var 2:1; Gotland havde sit eget møntvæsen, som fortsatte under dansk styre til 1565.

Udmøntningen af tosidede ørtuger begyndte ca. 1370 og fortsatte til Gustaf 1. Vasas regeringstid. Et enestående fænomen er den svenske kobberpladeudmøntning 1644-1768 (se plademønt). Indtil 1776 havde man dobbelt møntregning, i sølv og i kobber, der oprindelig stod i forholdet 1:11/2, senere 1:3. Karl 11.s og Karl 12.s markmønt i sølv kaldtes karoliner. Efter at især 1700-t. havde været præget af inflation, fulgte møntreformer, senest i 1855, da riksdaler (a 100 øre) blev indført; den svarede til 1/2 dansk rigsdaler. Under navnet krona blev denne mønt 1873 valgt til fælles møntenhed under Den Skandinaviske Møntunion, og kronen er fortsat den svenske møntenhed (a 100 øre). 50-øren præges i dag (2000) som laveste møntenhed. I modsætning til den danske 50-øre har den svenske dog ringe betydning; således er den svenske krone nu i praksis landets eneste møntenhed.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig