svøbeskorpion
En svøbeskorpion, Mastigoproctus giganteus, fra Florida, USA.
svøbeskorpion
Af /Photo Researchers/Ritzau Scanpix.

Svøbeskorpionerne er en orden af arachnider (spindlere), som omfatter ca. 120 arter fra især tropiske og subtropiske områder. De er ca. 2-75 mm store rovdyr, som pga. deres kraftige klosakse (pedipalper) og et halevedhæng (flagellum) har en vis overfladisk lighed med skorpioner. Da halevedhænget ofte er piskeformet, kaldes gruppen også for piskeskorpioner. Halevedhænget er lysfølsomt, og nær dette udmunder et par unikke forsvarskirtler, der kan sprøjte syre ud i en afstand på mange gange dyrets egen længde. På trods af deres drabelige udseende er svøbeskorpioner fuldstændig ugiftige.

Faktaboks

Også kendt som

Uropygi, piskeskorpioner

De udgør en gammel dyregruppe med fossile fund, der kan dateres til Øvre Karbon for ca. 320-285 millioner år siden. Deres nærmeste slægtninge er piskeedderkopper og edderkopper.

Svøbeskorpioner lever i skovbundens bladlag, under sten eller træstykker samt graver gange under jorden. De er nataktive og lever især af andre leddyr. Byttet gribes og knuses med pedipalperne.

De formerer sig som skorpioner, idet hannen afsætter en sædpakke (spermatofor), som hunnen optager i sin kønsåbning. Ungerne tilbringer den første tid fasthæftet til moderens bagkrop.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig