Susceptibilitet, (afledn. af senlat. susceptibilis 'som er i stand til at modtage', af susceptus, perf.part. af suscipere 'tage op, være modtagelig for', af sub- og capere 'gribe'), fysisk parameter, der indføres for at beskrive elektriske og magnetiske felter i det indre af dielektrika (elektrisk susceptibilitet) og para- og diamagnetiske materialer (magnetisk susceptibilitet). Den elektriske susceptibilitet er forholdet mellem den elektriske polarisation, dvs. det elektriske dipolmoment pr. volumenenhed, og den elektriske feltstyrke ganget med permittiviteten i vakuum (se dielektrika). Den magnetiske susceptibilitet er tilsvarende forholdet mellem magnetiseringen, dvs. det magnetiske moment pr. volumenenhed, og den magnetiske fluxtæthed ganget med permeabiliteten i vakuum.