permeabilitet

En skibslasts permeabilitet kan have stor betydning ved lækage ind til et lastrum. Jo større permeabilitet, jo mere vand kan lastrummet optage. Et lastrum med biler kan fx optage mere vand end et lastrum, der er fyldt op med kasser, da kasser stuves tættere sammen end biler.

Inden for hydrodynamikken bruges permeabilitet som mål for et porøst mediums, fx sands, gennemtrængelighed for en gas eller væske som følge af en trykforskel. Permeabilitet måles i kvadratmeter (m²) eller, især i olieindustrien, i darcy, hvor 1 darcy = 0,99∙10^-12 m².

Inden for cellebiologien angiver permeabilitet en membrans gennemtrængelighed for et givet stof. Det reciprokke udtryk betegnes modstand. Se også celle (cellemembrantransport).

Inden for elektromagnetismen betegner permeabilitet en egenskab ved et magnetisk materiale, som udtrykker materialets evne til at frembringe en magnetisk fluxtæthed B, når det påvirkes med en magnetisk feltstyrke H. Med andre ord er et materiale med høj permeabilitet en god leder af et magnetfelt.

Idet permeabiliteten betegnes med μ, gælder B = μH. Permeabilitet måles i enheden H/m (henry pr. meter). Et materiale med høj permeabilitet vil kunne tiltrækkes af en permanent magnet.

Pr. definition har vakuum permeabiliteten μ₀ = 10^-7 H/m. Ofte angives et materiales relative permeabilitet, som er permeabiliteten i forhold til vakuumpermeabiliteten. Ferromagnetiske materialer har meget høj permeabilitet, mens superledende materialer har permeabiliteten 0, dvs. at et ydre felt kan ikke trænge ind i et sådant materiale.

• elektromagnetisme
• magnet