Artikelstart
En studenterhue er en fladpuldet, hvid eller sort lærredskasket med blank, sort skygge, mørkerød ulden kant og rem, der kan spændes under hagen. Studenterhuen er midtfor prydet med kokarde i rød og hvid-stribet bånd og normalt et korsemblem.
Studenterhuer bæres i et par hektiske uger efter afsluttet studentereksamen, og der knyttes mange, nyere traditioner hertil: Kammerater og lærere skriver indvendig i pulden, og svederemmen og/eller skyggen forsynes med hak og klip efter diverse prøvelser.
I løbet af 1980'erne og 1990'erne annekterede de fleste andre gymnasiale uddannelser studenterhuen. De udskiftede blot det mørkerøde bånd og kokarden med andre farver og symboler.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.